Varggrottan
Var denne finske hule beboet af neandertalere i sidste mellemistid for ca. 120.000 år siden?
Professor Lars Larsson, Lunds Universitet, og jeg skrev i 1995 i en kongresberetning (Holm & Larsson 1995) bl.a. flg.:
The view of the authors is that the hypothesis, which maintains that all Lower and Middle Palaeolithic find occurrences in Scandinavia must be regarded as having been obliterated by subsequent ice transgressions and erosion, is too pessimistic and in fact represents the largest obstacle to a breakthrough in this area of research. One could state, with equal justification, that the very same glacial and erosional processes that are capable of destroying, are equally capable of protecting or, in favourable circumstances, of bringing originally deeply buried finds to the surface. This is supported by examples from other countries: High Lodge in England (Ashton et al. 1991) and finds from various gravel-pits in the Netherlands (Stapert 1981). In addition, Early Palaeolithic material in the northern parts of Scandinavia may have survived in rock fissures and caves, as were the approximately 200,000 years old finds from the Pontnewydd cave in North Wales, covered by ice on several occasions (Green 1984).
Fundhistorie
Denne sidste passus synes nærmest at have haft klang af efterlysning, for allerede året efter, i 1996, fandt man i Varggrottan (fi.: Susiluola) i Finland, lidt øst for Kristinestad, nogle sten, der blev opfattet som bearbejdet af mennesker, og som ud fra teknikken og den geologiske kontekst blev tolket som vidnesbyrd om, at denne hule har været beboet for over 100.000 siden og da sandsynligvis i sidste mellemistid, Eem, for 115.000–130.000 år siden.
Fundene fremkom, da man ville tømme hulen for at gøre den til en turistattraktion. Dette forehavende blev stoppet, og i stedet startede de finske myndigheder i 1997 en kombineret geologisk-arkæologisk undersøgelse, der, med afbrydelser, varede til og med 2006. De første resultater blev fremlagt i en rapport i 2002.
Geologi
Hulen fremtræder som en sprække i Varberget, der består af den ca. 1.9 milliarder år gamle bjergart granodiorit. Højden over nuværende havniveau er 116.5 m. Man ved ikke præcis, hvor stor hulen er eller hvilken form den har, for den er fyldt med sedimenter næsten op til loftet. Man skønner, at den strækker sig ca. 30 m ind i bjerget, og at det samlede areal er på mindst 250 kvm. Bredden ved mundingen er 25 m. Hidtil har man kun udgravet og tømt et areal på 117 kvm. Ved indgangen til hulen er højden højst 1.5 m. Ellers svinger den fra 0.7–2.2 m. Under alle omstændigheder besværliggør disse trange forhold undersøgelsesarbejdet.
Hulens sedimenter kan inddeles i seks forskellige enheder, bl.a. en strandaflejring fra Eem-mellemistiden. Den har i en lang periode udgjort gulvet i hulen, og i den er konstateret en sten”brolægning”, der af arkæologerne opfattes som lagt af mennesker.
Arkæologi
I forbindelse med undersøgelserne er der udskilt over 4000 sten med forskellige typer af brud og ar. Materialet inddeles i arkæologiske fund, artefakter, og sten med naturlige brudflader, geofakter.
I alt 998 arkæologiske genstande er katalogiseret — redskaber, kerner, afslag og spåner. Som råmateriale er anvendt kvarts, kvartsit, hård sandsten, siltsten, vulkanit og jaspis. Der er også anvendt nogle indtil videre uidentificerede stenarter. 24 stykker har kunnet typologiseres og henføres af forskerne til den mellempalæolitiske Mousterien-kultur.
I 2005 blev der i hulens vestlige del fundet en oval, i tværsnit linseformet plet, som indeholdt mørkbrunt kul. Den havde en diameter på 80 cm og en tykkelse på 10 cm og befandt sig ca. 1.5 m fra hulens munding. To prøver blev udtaget med henblik på kulstof 14-datering, men begge viste sig at ligge hinsides metodens rækkevidde, dvs. at de var over 40.000 år gamle. Der var tale om en tydelig, veldefineret struktur, hvilket tyder på, at det er et ildsted, og gør det usandsynligt, at aske fra en skovbrand skulle være ført ind i hulen fx ved vindens hjælp. — Hertil kommer, at der er fundet gamle overflader, der ser ud til at være trampet til, og også her må der peges på den allerede nævnte stenbrolægning, der forekommer menneskeskabt.
Der er i hulen, i de øvre lag, fundet enkelte små knoglefragmenter af pattedyr, men intet bevis på, at ældre pleistocænt materiale skulle være bevaret.
Pollenanalyse
Pollenanalyser er endnu ikke blevet publiceret, men foreløbige resultater synes at støtte, at nogle af lagene er dannet i løbet af sidste mellemistid, Eem.
Debatten om Varggrottan
Diskussionen, eller måske snarere polemikken, vedr. Varggrottan drejer sig først og fremmest om spørgsmålet: Er fundene menneske- eller naturskabte? — Fundmaterialet har været præsenteret for en lang række sagkyndige med betydelig ekspertise i mellempalæolitikum, herunder Mousterien-kulturen. Allerede i 1997 udtrykte professor Gerhard Bosinski, Köln, skepsis vedr. tolkningen, men i perioden 1999–2005 blev den støttet af bl.a. prof. Marcel Otte, Universitetet i Liège, prof. Nicolas Rolland, Victoria Universitetet i Canada, og prof. Alban Defleur, Universitetet i Marseille.
To aspekter taler for, at der her kunne være et vidnesbyrd om tidlige menneskers tilstedeværelse i denne hule højt mod nord:
Jeg har heftet mig ved, at det nogle steder i litteraturen nævnes, at det ved nogle af de sten, der af nogle af forskerne opfattes som bearbejdet af mennesker, drejer sig om bjergarter, der ikke optræder naturligt i området, men må være tilført.
Den velafgrænsede, sodsværtede plet, der tolkes som ildsted, og som er kulstof 14-dateret til at være ældre end 40.000 år (= metodens maksimale rækkevidde).
Referencer
Værker, som er understreget, findes på internettet.
Ashton, N., Roberts, A., Cook, J. 1991. High Lodge. London: British Museum.
Carpelan, Christian. Susi luolassa? Sivullisen mietteitä. Tieteessä tapahtuu2/2005, s. 47–50.
Donner, Joakim. Susiluolan kivet eivät ole ihmisen muovaamia. Tieteessä tapahtuu 8/2006, s. 5–8.
Donner, Joakim. On the lack of evidence of artifacts in the Susiluola Cave in Finland. Fennoscandia archaeologica XXIV (2007), pp. 53–56.
Forsström, Lars. Susiluola ei ole uskottava neandertalin ihmisen asuinpaikkana. Tieteessä tapahtuu 6/2005, s. 43–45.
Green, H.S. 1984. Pontnewydd Cave. A Lower Palaeolithic Hominid Site in Wales: the First Report. National Museum of Wales: Cardiff; Quaternary Studies Monograph Volume 1.
Hertell, Esa. Kivitekniikan maailma: esittelyssä punaiset hiekkakivemme. Arkeologipäivät 2005: arkeologia ja kulttuuri & uutta kivikauden tutkimuksessa, s. 73–81. Suomen arkeologinen seura, Helsinki.
Herva, Vesa-Pekka & Ikäheimo, Janne. Debating Susiluola. Fennoscandia archaeologica XXIV (2007), pp. 52.
Holm, J., & Larsson, L. 1995. The Earliest Occupation of Europe: Scandinavia. In W. &. T. v. K. Roebroeks (Eds.), The Earliest Occupation of Europe (pp. 193–205). University of Leiden.
Junno, Juha-Antti. Archaic Homo Sapiens in the northernmost region. Fennoscandia archaeologica XXIV, pp. 92–93.
Kinnunen, Kari A. Susiluolan murtuilleet kivet selittää luonnollisimmin geologia. Tieteessä tapahtuu 1/2005, s. 16–19.
Kinnunen, Kari A. Fractured siltstones in Susivuori esker close to Susiluola Cave, Karijoki Finland. Fennoscandia archaeologica XXIV (2007), pp. 57–63.
Manninen, Mikael A. Non-flint pseudo-lithics: some considerations. Fennoscandia archaeologica XXIV (2007), pp. 76–83.
Matiskainen, Heikki. Susiluolan yhteys paleoliittiseen kivikauteen on kyseenalainen. Tieteessä tapahtuu 2/2005, s. 38–44.
Núñez, Milton. My problem with Susiluola. Fennoscandia archaeologicaXXIV (2007), pp. 84–91.
Núñez, Milton. Susiluola. The Problem persists. Fennoscandia archaeologicaXXV (2008), pp. 84–85.
Pettitt, Paul & Niskanen, Markku. Neanderthals in Susiluola cave, Finland, during the last interglacial period. Fennoscandia archaeologica XXII (2005), s. 79–87.
Purhonen, Paula. Varggrottan: Bosättningen före istiden. Midtnordisk arkeologisymposium 1999. Trondheim 28.-30. mai. Vitark 3. Acta Archaeologica Nidrosiensia. Vitenskapsmuseet, NTNU, Trondheim 2003. s. 27–31. Trondheim 2003.
Purhonen, Paula. Lyhyesti Kristiinankaupungin Susiluolasta. Tieteessä tapahtuu 8/2004, s. 48–50.
Rydman, Jan. Lyhyesti. Susiluola: arkeologian liian kuuma peruna.Tieteessä tapahtuu 7/2004, s. 45–47.
Rydman, Jan. Susiluola — ei mikään pieni probleemi Museovirastolle? Tieteessä tapahtuu 8/2004, s. 50–53.
Rydman, Jan. Lyhyesti Carpelanille Susiluolasta ja Tieteen päivistä. Tieteessä tapahtuu 2/2005, s. 50–51.
Rydman, Jan. Lyhyesti. “Lopeta heti Susiluola-keskustelu”. Tieteessä tapahtuu 3/2005, s. 77–79.
Rydman, Jan. Lyhyesti. Susiluola keskustelu jatkuu. Tieteessä tapahtuu3/2006, s. 58–60.
Saarnisto, Matti. Mielikuvituksellinen Susiluola. Tieteessä tapahtuu 5/2005, s. 48–50.
Schulz, Hans-Peter. De tog skydd i Varggrottan. De första spåren av människor i Norden är mer än hundratusen år gamla. Populär Arkeologi. Årgång 16 Nr 3 1998. pp. 3–7.
Schulz, Hans-Peter. The lithic industry from layers IV-V, Susiluola Cave, Western Finland, dated to the Eemian interglacial. Préhistoire Européenne.Volumes 16–17. pp. 7–23. Liége 2002.
Schulz, Hans-Peter; Eriksson, Brita; Hirvas, Heikki; Huhta, Pekka; Jungner, Högne; Purhonen, Paula; Ukkonen, Pirkko & Rankama, Tuija. Excavations at Susiluola Cave. Suomen Museo 2002. s. 5–45. Helsinki 2002.
Schulz, Hans-Peter. Selittääkö Susiluolan murtuilleet kivet todellakin luonnollisimmin geologia? Tieteessä tapahtuu 2/2005, s. 44–46.
Schulz, Hans-Peter. Susiluola-keskustelu. Vastaus Matiskaiselle. Tieteessä tapahtuu 3/2005, s. 57–62.
Schulz Hans-Peter. The Susiluola Cave site in Western Finland — Evidence of the Northernmost Middle Palaeolithic Settlement in Europe. In Burdukiewicz J.M and Wisniewski A. (eds.) Middle Palaeolithic Human Activity and Palaeoecology: New Discoveries and Ideas. International Conference Wroclaw, 22–24 June 2006. Acta Universitatis Wratislaviensis No 3027. Studia Archeologiczne XLI. Wroclaw 2010, pp.47–67.
Schulz, Hans-Peter; Hirvas, Heikki; Huhta, Pekka; Moisanen, Markku; Rostedt, Tapani. A New Contribution to the Neanderthal Discussion — Excavation Results from the Susiluola Cave Site in Western Finland. Germania 88, 2010, s. 1–55.
Stapert, D., 1981: Archaeological Research in the Kwintelooijen Pit, Municipality Rhenen, The Netherlands, Mededelingen Rijks Geologische Dienst 37, 204–22.
Utrykte kilder
Kristiinankaupunki Karijoen Susiluola, kaivauskertomukset vuosilta 1997–2000, 2003–2006. Museiverkets arkiv.